Visuel identitet – en grafisk profil til dit firma
Står du og dit firma og mangler en stærk visuel identitet, som er designet specifikt efter dine krav? Jeg har mange års erfaring indenfor design af visuel identitet og har mange tilfredse kunder. Jeg udvikler visuel identitet for både små og store virksomheder i hele danmark – både B2B og B2C. Lad mig skræddersy en løsning, som passer netop til dit behov og budget.
Din virksomheds identitet består af mange elementer
Du tænker helt sikkert først og fremmest på dit logo, når jeg nævner virksomhedens visuelle identitet – men det er meget mere end det! Til en visuel identitet designer og sammensætter jeg logo, typografi, farver, tekst- og billedstil, og spreder det ud over alle de medier din virksomhed bruger. Fx på brevpapir, faktura, visitkort, hjemmeside, skilte, annoncer og brochurer. Hvilke medier som er relevante for dig og dit firma udreder vi til et møde, hvor vi også sammensætter en unik pakkeløsning til dig. Kontakt mig endelig for yderligere informationer.
Bliv klogere på visuel identitet
Hvordan skaber man en visuel identitet?
En visuel identitet er virksomhedens essens kogt ned i logo, farver, typografi, billed- og tekst-stil. En slags grafisk personlighed. At finde frem til disse elementer og opbygge “personligheden” er en længere process. For nogen gange ved virksomheden knap nok, hvad deres essens er. Hvad der gør dem forskellige fra deres konkurrenter. Derfor skal der bruges tid på research for at finde frem til virksomhedens unikke DNA. Ved at lave interviews med kunder og medarbejdere, udføre brainstorms og moodboards kan man finde frem til virksomhedens identitet og så fremhæve og forstærke disse kernekompetencer i en visuel identitet.
Det er vigtigt, at en visuel identitet er sammenhængende på tværs af alle medier og produkter. Kundes første visuelle møde med din virksomhed er måske en annonce, en plakat eller et visitkort – det skal de kunne genkende på det næste de ser fx hjemmesiden eller på varevognen. Hvad kunden ser først varierer, men vigtigt er, at det er dig og din virksomhed som hele tiden er tydelig afsender. Og selvfølgelig at kunden husker dig til næste gang.
Læs mere om elementerne i en visuel identitet herunder.
Logo
Hvis du lige har startet virksomhed op, så er det essentielt at få et logo, og gerne så hurtigt som muligt. Logoet skal følge modtageren fra første møde til afsluttet køb. På annonce, hjemmeside, visitkort, varevogn, emballage, email og faktura. Det er logoet som dine kunder skal genkende og opbygge en loyalitet overfor. På den måde føler kunden sig i sikre hænder og chancen for at de husker dig er 70% større.
Et nyt logo er ikke altid nødvendigt, når du vil gå din visuelle identitet igennem i sømmene. Måske kan du nøjes med et mindre redesign / opdatering eller blot en rentegning.
Farver
Som regel bæres den visuelle identitet meget af en eller flere farver, som bruges igen og igen, og derved skaber en tydeligt sammenhæng. Det er meget symbolik i farver, men vigtigst er faktisk, at du ikke vælger den samme farve som konkurrenten. Rød symboliserer overordnet varme, lidenskab og aggression.
Rød sat sammen med en branche eller produkt fører straks tankerne hen på en specifik virksomhed. Rød og drikkevarer? Coca Cola. Rød og bank? Arbejdernes Landsbank. Rød og forsikring? Tryg forsikring. Derfor undersøger jeg selvfølgelig altid hvilke farver, som bedst skiller din virksomhed ud fra mængden.
Typografi
Skrifttypevalg er måske ikke noget vi tænker så meget over. Men der ligger faktisk enorm meget “personlighed” i hvilken skrifttype / font der skrives med. Du kan virke useriøs ved at vælge en alt for uformel font. Comic Sans går ikke an til en lægeklinik.
Og vælg ikke Times New Roman, hvis du er festarrangør. Det bliver som regel valgt 3 forskellige fonte i en visuel identitet. En til overskrifter / logo, en til brødtekst og en til web.
Tekst og billeder
At have en stil og tone i ens tekst og billeder (herunder også illustrationer) er vigtigt for at holde en råd tråd. Men du skal også vide, hvordan kunderne ønsker at blive talt til. STORE BOGSTAVER FREMHÆVER, MEN VIRKER RÅBENDE OG SKAL IKKE BRUGES TIL LÆNGERE SÆTNINGER.
Er dit produkt bøger til børn og unge, så skal din tekst og billedstil være uformel og let: "Fedt at du besluttede at blive kunde hos os!" Er du advokat, så vær formel og professionel i dit formsprog. "Breandsen & Hov takker jer for beslutningen at vælge os som forvalter af jeres formue."
Designmanual
Skal dit logo og visuelle identitet administreres af mange mennesker ud over dig selv? Så er det en rigtig gode idé at få lavet en designmanual. Design manualen er en lille instruktionsbog (som regel digital) som gives til kommunikationsansatte og andre grafikere både internt og eksternt. Den indeholder vigtig information om blandt andet, hvordan logoet skal bruges, hvilke farver der skal gå igen og hvilken typografi de skal benytte.
Det kan sparer rigtig meget tid at have disse informationer samlet, så man slipper for at oplyse disse ting igen og igen. Og det sikre samtidig også at din grafiske identitet står knivskarpt.
Branding
Elementer i den visuelle identitet er dem, som tilsammen skaber fundamentet for et brand – i hvert fald den visuelle del. Virksomhedens brand kan nemlig også bestå af mere uhåndgribelige elementer, såsom følelser, holdninger og værdier. Det handler om at stå stærkt i forbrugernes bevidsthed og skabe et forhold til dem.
Tænk hvilke følelser og tanker du får når du kigger på fx Den Gamle Fabriks marmelade ifht dine følelser og tanker til coops billigste alternativ … Nogle vælger bare det billigste – men gør de også det, når det skal stå på bordet, når de har inviteret 20 gæster til brunch? Et godt brand vil vi nemlig gerne associeres med.
Hvor skal din visuelle identitet skinne klarest?
Når jeg skal lave din visuelle identitet, så tager jeg højde for, hvor dine nye kunder først ser din virksomheds profil. For det er her den visuelle identitet skal være maximalt optimeret. Listen herunder viser nogle de steder en kunde gerne skulle kunne genkende dig og din virksomhed.
- Visitkort
- Tilbud
- Faktura
- Brevpapir
- Labels
- Præsentation (fx powerpoint)
- Brochure / folder
- Hjemmeside
- Nyhedsbrev
- Baggrund til onlinemøder
- Mailsignatur
- Julekort
- Plakat
- Flyer
- Annonce
- Katalog / magasin
- Emballage
- Tryk på tøj
- Gadeskilt
- Messebanner og roll-up
- Montrer
- Bil / varevogn
Leder du efter en freelance grafiker?
Se mere om hvad jeg kan tilbyde din virksomhed som freelance grafiker her.
Kontakt mig for en god pris på en ny visuel identitet
Kontakt mig endelig for at høre mere om visuel identitet, og få et godt tilbud på en gennemgang af dit firmas visuelle identiet. Se desuden mine priser her. Jeg har en hærfuld tilfredse kunder i Odense – ja faktisk på hele Fyn.